Jagtsmykker

Det at pryde sig med en del af et nedlagt bytte er en ældgammel tradition, der har eksisteret i  næsten alle folkeslag.

Det er blevet brugt som smykke, lykkeamulet, beskytter, til at bringe held under kommende jagter eller til minde om store jagt oplevelser.

I Danmark er det ældste jagtsmykke man har fundet, vurderet til at være mellem 15000 og 18000 år gammel, og består af en renknogle gennemboret af en flintepilespids, det er desuden det tidligste vidnesbyrd på menneskelig jagt i Danmark.

Et jagtsmykke kan bestå af et hvilket som helst element fra et nedlagt bytte. En knogle eller dele deraf man finder smuk eller af betydning, en fod, en del af kæben, fjer, alt vil for så vidt kunne skabes til dit personlige jagtsmykke.

 

Hver enkelt jagtsmykke er unikt, da udgangspunktet altid er forskelligt. Under udarbejdelse af det enkelte smykker, tager jeg altid hensyn til den naturlige linie i elementet og forsøger at gøre smykket tosidet. På det her viste smykke er der desuden udskåret et krondyr, for at vise ud fra hvilket dyr smykket er skabt.
Jagtsmykkerne ligger i prisen fra 1725kr. og opefter alt efter materialevalg og element. Samtlige smykker færdig monteres på sølvkæde, lædersnører eller hestehår i flettet eller løs tilstand, alt efter ønske. Så vil du forevige en af dine store jagtoplevelser på en særlig og personlig måde, så kontakt mig for yderligere informationer.