Kiromantiens historie

Kiromanti er tankelæsning i billedsprog. Vi har den opfattelse, at vi henter et menneskes tanker ud gennem dets hænder og vi mener, at alle menneskers liv og tanker spejler sig i deres hænder. Udfra denne opfattelse skal vort arbejde ses og forstås

Det, at læse et menneskes hænder, er en gammel kunstart, hvis oprindelse fortaber sig et sted tilbage i historien, men der er formodninger om, at håndlæsningskunsten er opstået i Indien. Gamle indiske vismænd har forstået at opbygge et sprog over hænderne og når vi tror, det er mænd, der har gjort det, er det, fordi selve håndlæsningssproget bygger på mænds iagttagelser. Som et pudsigt eksempel kan vi nævne, at der ikke findes tegn for ufrugtbare mænd - kun for golde kvinder. Pr. definition er mænd ufejlbarlige og før i tiden kunne man opleve, at manden skiftede konen ud, hvis der ingen børn kom. Det var som en selvfølge hendes skyld. Et andet eksempel er, at man førhen kun læste en kvindes venstre hånd. Venstre hånd er symbolet på hjemmet, arnen, oprindelsen - hvorimod højre er symbol på udadvendthed og arbejde, muligheder og talenter - og kvinder havde ingen grund til at få læst noget, de alligevel ikke skulle have del i.

Fra Indien kom håndlæsningskunsten til Ægypten og nød, særlig under faraonerne, stor bevågenhed. Alle mennesker kunne som en selvfølge læse hænder. Det blev indlært som barn, sideløbende med oplæring i renlighed, bordskik, tale osv. De lærte at forstå hændernes sprog udfra den antagelse, at hænder ALDRIG lyver. Var de gode til at tyde hændernes sprog, blev de ikke så nemt snydt. Hænderne ville afsløre eventuelle løgne.

Besøger du de gamle gravkamre i Ægypten og kigger på billeder fra faraonertiden, ser du meget tydeligt kiromantien i billedsproget. Der står eksempelvis en hyrde, som er tydeligt tegnet. Han har kofte på og en hyrdestav, ved  hans fod ligger et får og en hund. Alt er meget livagtigt og nøjagtigt, men man vil undre sig over, at tegneren har tegnet så underlige hænder. For hyrdens hånd er mærkelig. Hånden kan f.eks. være en cirkel med fireenhalv finger, eller en lang smal rektangel med seks fingre.  Det skyldes den særlige tegneteknik, der gik ud på at vise, hvem nøjagtig den afbildede person var. Hyrdestaven, koften, fåret, hunden viste hans status. Hænderne viste ham som menneske. Hvordan hans hjerte og sind var. Alle hænder viser disse billeder på hjerte og sind. Tegneren har tegnet det, han allerede lærte som lille. Nemlig at kigge på hånden for at finde ud af, hvilken form og kendetegn den havde - alt som symbol på menneskets hjerte og indre.

Faraonerne, som af folket blev betragtet som gudelige, viste aldrig deres håndflader frem for deres undersåtter. Opfattelsen var på den tid, at et gudeligt menneske ville have et kraftigt hvidt lys i hænderne. Et lys skabt af etik, der viser sig som måneskinsfarve i hænderne og af ærlighed, guddommelighed og renhed, som er helt hvidt. En guddommelig person ville have et lys af en sådan styrke, at det menneskelige øje sprak. Vi tror selvfølgelig, at grunden til, at de aldrig viste deres håndflader frem var, at det ville blive afsløret om lyset nu også ville have den styrke, folket forventede. Den meget verdslige levevis blandt faraonerne kunne nok forhindre det. Når en farao døde og skulle følges på vej hjem til sit eget rige, fik han kridtet sine håndflader. Det var i håbet om, at han ikke skulle opholdes undervejs for at sone sine synder. Med sine kridtede hænder lyste han op, som var han gudeligheden selv.

I Kina var det mere lægernes håndværk at arbejde med kiromanti. Ved hændernes hjælp kunne de konstatere meget om et menneskes helbred. Efter en diagnose blev stillet, blev hænderne konsulteret for at få bekræftet diagnosens rigtighed. Hænderne lyver ikke og hjælper gerne. Lægerne afrundede så at sige deres bedømmelse af sygdommen via hænderne. I hjertets linie så de ting om sjælen og sindets forandringer. F.eks. om hjertesorger, der kunne være så store, at de påvirkede immunforsvaret, der ligger i hjertets linie. På livets linie så de efter de anlæg for sygdomme, mennesket har fået med i vuggen. Det er anlæg, man kan være uheldig "vågner" på vejen gennem livet. De vækkes som regel i forbindelse med chok, sorg, ulykker eller andre store forandringer. På hovedets linie så de efter ting, der vedrørte hovedet og maven. Stod de med et menneske med psykosomatiske sygdomme, så de på skæbnens linie for at afrunde deres diagnose.  Skæbnens linie viser ofte også selve ryggen.

I Grækenland var det at læse hænder et humanistisk fag. Man ved, at der var mange omrejsende håndtydere omkring Kristi fødsel. De levede meget asketisk og lagde stor ære i at passe deres erhverv. Kiromantikere i Grækenland blev tilkaldt, når der var problemer i et hjem og de flyttede ind og arbejdede med ét familiemedlem af gangen, for på den måde at helbrede hele familien. At "sammenklinke familien igen i kærligheden" som vi siger det. Det var ret fint og respekteret på den tid at være håndlæser.

I Danmark var det kræmmerne, der kunne kiromanti. Det var et dejligt skumringserhverv. Når kræmmeren kom til en by for at handle med sine kræmmervarer, lavede han ofte også aftaler om håndtydningsaftener. Familie og tjenestefolk samledes ved tællepråsen og fik en aftenfuld sød underholdning. Det var noget, man gik stille med, for kirken så ikke med milde øjne på den for for "djævelskab". Det var skabt af fanden selv og præsterne opfattede det at tyde hænder som en ond gerning. Præsten kendte sit sogn godt og vidste, hvornår kræmmeren kom til byen. Så han stod på prædikestolen og advarede mod rævestreger. Men en kræmmer er ikke nogen dum mand, han lavede et godt arbejde på de hænder, han fik betroet, så han fik stamkunder til både kræmmervare og håndtydning. Så kunne præsterne tordne som de ville.

I dag ser vi kiromantien som en medmenneskelig sidegerning eller en gave til religionen. Vi kiromantikere læser menneskets tanker og ånd i dets hænder. Udfra det opbygger vi et billede til det menneske, vi sidder med. Et billede af, hvad det kan bruges sig selv positivt til i fremtiden. Vi prøver at løfte et menneske til noget lysere og bedre.